Velbesøgt friluftsgudstjeneste ved Bjarup kirkeruin

28.08.2017

Sol, drivende skyer og enkelte smådryp besøgte sammen med 75 friske kirkegængere Bjarup kirkeruin søndag den 27. august, da den traditionelle friluftgudstjeneste blev holdt i de smukke og naturlige omgivelser

Der blev ikke meget brug for de medbragte paraplyer og regntøjet kom mest frem for et syns skyld til en velbesøgt og vellykket gudstjeneste i det fri ved Bjarup kirkeruin. Således var der næsten perfekte rammer for gudstjenesten, der har været holdt på Bjarup kirkeruin siden 2001, og de 75 fremmødte kunne altså nyde både prædiken samt det dygtige hornorkester ’Sejs blæserne’ i godt vejr. Nadveren var med ’rigtigt’ brød, og efter gudstjenesten serverede de fire arrangerende menighedsråd kaffe og kage, som også forsvandt næsten som dug for solen.

Sune Haubek holdt prædiken

De tre præster, der var tilstede, skiftes til at lede gudstjenesten. Marie Ginnerup Vestergaard repræsenterede Sejs-Svejbæk sogn, Katja Stritzinger Dallerup Sogn og Sune Haubek Linå sogn. Voel-Svostrup pastorat, var også en af arrangørerne, men sognepræst Kirsten Vase holdt ferie, og deltog derfor ikke.

Sune Haubek, sognepræst i Linå kirke, holdt prædiken over teksten om ”Tolderen og farisæren i templet”, og talte også om det dejlige i at være udenfor kirkens vante rammer og mure og holde gudstjeneste i det fri. Ligesom tolderen stod ’afklædt’ foran sin gud og kendte sin skyld, så var gudstjenesten på Bjarup også ’afklædt’ kirkens ydre rammer i form af kirkens rum, lys og varme, som normalt danner rammerne om en søndagsgudstjeneste. Og i en evangelisk Luthers tro er det netop ikke selve kirken som organisation eller som bygning, der er det vigtige, men den levende tro mellem mennesket og Gud, var Sune Haubeks pointe. Derfor er det dejligt at være udenfor, fordi det er det samme rum, troen udspiller sig i, blot mere sanseligt.   

Dejligt med det naturlige

Inger Engsig-Karup, som er formand for Dallerup sogn, var tilstede til gudstjenesten, som hun har været en del gang før, og for hende er gudstjenesten i det fri unik, netop fordi den foregår i midt i den ufriserede natur. ”Det er dejligt at opleve den lidt rå natur i forbindelse med en gudstjeneste. Det giver en spejderagtig atmosfære, og musikken er jo også dejlig”, fortæller Inger Engsig-Karup. Med hensyn til fremmødet på 75 deltager, så mente Inger, at det var ret pænt. ”Det går jo lidt op og ned, men man kunne ønske sig at familie-segmentet måske var bedre repræsenteret”. ”Det er jo et arrangement, der kunne tiltale netop familierne, fordi det er ude i det fri, og der er andre lidt løsere rammer samt god hornmusik”, slutter Inger Engsig-Karup af.

Se flere fotos her

Om Bjarup kirkeruin

Bjarup Kirke var en middelalderkirke, der lå på toppen af et bakkedrag lidt nordøst for Mollerup i Linå Sogn, men tæt på det gamle sogneskel mellem Linå, Dallerup og Låsby sogne.

Bjarup Kirke indgik i fortidsmindefredningen i 1968, hvilket har sikret områdets bevaring for eftertiden.

Den såkaldte ødekirke formodes grundlagt i løbet af 1300-tallet. Kirkebygningen har bestået af apsis, kor og skib, som var opbygget af granitkvadre – den havde en længde på 25 m, mens skibet var 14 m bredt. At området har været befolket også i forhistorisk tid før opførelsen af kirken – evt. i form af en trækirke – vidner fund fra lokalområdet om.

Bjarup Sogn, der hørte under Linå Pastorat bestod formodentlig af Bjarup, Volstrup (nu i Dallerup Sogn) og den forsvundne samling huse "Bottrup".  

Del dette:

NYT FRA LINÅ OG SEJS-SVEJBÆK KIRKER

Kom og vær med til gudstjeneste for børn og barnlige sjæle, som vi har kaldt "Børnekirke - Gud, Musik og Mad." Første gang er den 10. oktober kl. 17.00. Tilmelding til fællesspisning søndag den 8. okt. Læs mere


Sol, drivende skyer og enkelte smådryp besøgte sammen med 75 friske kirkegængere Bjarup kirkeruin søndag den 27. august, da den traditionelle friluftgudstjeneste blev holdt i de smukke og naturlige omgivelserLæs mere


Gudstjenester

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Sejs-Svejbæk kirke søndag den 29. oktober v/ Marie G. Vestergaard

29. okt 10:30
11:30
29. okt 10:30 -
11:30

Reformationsgudstjeneste i Linå kirke søndag den 29. oktober v/ Sune Haubek

29. okt 19:00
20:00
29. okt 19:00 -
20:00

Gudstjeneste i Sejs-Svejbæk kirke (Alle helgen) v/Marie Vestergaard

5. nov 14:00
15:00
5. nov 14:00 -
15:00

Gudstjeneste (Alle helgen) i Linå kirke den 5. november v/ Sune Haubek

5. nov 19:00
20:00
5. nov 19:00 -
20:00

Gudstjeneste i Linå kirke 12. november v/Sune Haubek

12. nov 10:30
11:30
12. nov 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Sejs-Svejbæk kirke 12. november V/ Marie Vestergaard

12. nov 10:30
11:30
12. nov 10:30 -
11:30