DE SMÅ SYNGER

Nyt hold: Torsdag den 25. oktober kl. 9.30

PRAKTISK INFORMATION:

● Forløbet henvender sig til 1-2 årige børn i følgeskab med dagplejemødre, forældre eller bedsteforældre.

● Det foregår torsdage kl. 9.30 og varer ca. 45 minutter.

● Hvert forløb strækker sig over 8 torsdage, og der er nye hold 4 gange årligt.

● Underviser er musikpædagog Birgitte Stenhøj Andresen, der er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har specialiseret sig i musik med børn.

● Tilmelding: Der er plads til max. 16 børn på hvert hold. For tilmelding eller nærmere information kontaktes Birgitte på mail: birgitte@musikfavn.dk 

 

HVAD ER DE SMÅ SYNGER??

De små synger er et helt nyt tilbud, der henvender sig til de 1-2 årige i følgeskab med dagplejemødre, forældre eller bedsteforældre. Det kan ses som en slags fortsættelse af babysalmesang, idet musikkens særlige kvaliteter i samværet med børn er i fokus. Der ligger en helt speciel værdi i børnenes naturlige udtrykslyst samt umiddelbare brug af krop og stemme, hvilket favnes og understøttes til De små synger. Gennem sang, musik og bevægelse stimuleres børnenes sansemotoriske udvikling.


I ca. 45 minutter skal vi synge, danse, lege og lave fagter samt lytte til musik, klange og instrumenter. Børnene vil stifte bekendtskab med både remser, sange og salmer, og vi vil bruge rasleæg, farvede tørklæder og sæbebobler. Til De små synger skabes en musikalsk ramme, hvor der er både genkendelighed og variation, og hvor der er plads til bevægelse og fart, men også ro og nærvær.   

 

 

 

 

Sejs-Svejbæk kirke

Julsøvej 130

8600 Silkeborg

Åbningstider

Kirken er lukket om mandagen.

Åben for besøgende øvrige dage 8-16.

Søndage lukkes efter gudstjenesten