FAKTA OM SEJS-SVEJBÆK KIRKE

 

 

Beliggenhed

Kirken er centralt placeret i et bymæssigt område, Sejs og Svejbæk, der er smukt beliggende mellem bakkerne Sindbjerg og Stoubjerg og Silkeborgsøerne. Området har siden kommunalreformen i 1970 været en del af Silkeborg Kommune, men i kirkemæssig henseende hørte Sejs og Svejbæk indtil kirkens indvielse i 1989 under Linå Sogn. Sejs og Svejbæk har gennem årene udviklet sig til et meget attraktivt boligområde med små 4000 beboere. Der er i området skole, plejehjem og de nødvendige indkøbsmuligheder.

Kirkens historie

Allerede i slutningen af tresserne var der røster fremme om at bygge en kirke i området, og der blev i 1971 nedsat en kirkesags-komité. Dens arbejde var imidlertid hæmmet af, at Kirkeministeriet først kunne give tilladelse til opførelse af en ny kirke, når lokalmenigheden havde samlet en del af byggeomkostningerne. Opsparingen gik trægt, men heldigvis blev reglerne ændret, så hele finansieringen af en ny kirke kunne betales over kirkeskatten. Det gav fornyet optimisme, og i april 1979 blev der nedsat et officielt kirkebyggeudvalg, der skulle tage sig af hele byggesagen. Allerede i 1976 indviedes FDF-huset, det gamle missionshus, så det kunne anvendes som kirke. I 1984 blev kirkegrunden på 5000 m2 købt. Arkitekt MAA Niels Frithiof Truelsen Svendborg, fik i 1984 Kirkeministeriets godkendelse af et skitseprojekt. Først i marts 1988 forelå den endelige godkendelse af projektet, og byggeriet kunne gå i gang. Derefter gik det hurtigt, og allerede 10. december 1989 kunne Sejs-Svejbæk Kirke indvies. Byggesagen havde da varet 10 år. Hele Sejs og Svejbæk området blev nu et selvstændigt sogn, og det nye menighedsråd kunne tage over efter menighedsrådsvalget i marts 1990.

Kirkens indretning

Vindfanget

Kirkens tre grundsten er indmuret bag en granitkvader, der blev fundet i jorden ved Linå Kirke. Denne kvader stammer sandsynligvis fra den for længst nedbrudte Bjarup kirke, øst for Linå.

 

Kirkerummet

Rummet får lys fra de tre store vinduespartier mod øst i loftkonstruktionen, der ligeledes viser tre træbeklædte buekonstruktioner. Kirken har 132 bænkepladser. Ved at supplere med stole, kan der blive op til 170 siddepladser. Desuden kan der opstilles stole på pulpituret og i det tilstødende mødelokale, hvorved der samlet kan blive siddepladser til 320. Alle vil fra deres plads kunne se kirkens kor. Alter, døbefont, prædikestol og kirkebænke er tegnet af arkitekten. De er alle flytbare og er kendetegnet ved den firkantede geometriske form og det ligesidede kors, der også går igen i hoveddøren.

Koret

Korvæggene er tænkt som en stor trefløjet altertavle. Til udsmykning af altervæggene blev maleren Mogens Andersen bragt i forslag af arkitekten. Meget hurtigt forelå tilsagn om støtte fra Ny Carlsbergfondet. Mogens Andersen har på Den Kgl. Porcelænsfabrik udført maleriet i blå, grå og sortgrå nuancer på næsten 2000 hvide keramiske fliser. I det oprindelige forslag fra arkitekten var der afsat et vindue i den skrå korvæg mod sydøst. Dette måtte tilmures, så Mogens Andersen kunne forme sit billede efter sine ideer og tanker med værket.

Dåbsfadet er af keramik og ligeledes tegnet af Mogens Andersen.

Der er talt og skrevet meget om udsmykningen, og der er forsøgt med flere fortolkninger.

For Mogens Andersen selv var det ingen betingelse, at kunsten skulle ligne virkeligheden. Det betyder ikke, at han har afskrevet virkeligheden, men han mente, at kunsten hæver sig over at opfatte den for bogstaveligt. ?Kunsten starter der, hvor ordene slipper op,? var hans udsagn, og han supplerede med at sige: ?Den abstrakte kunsts hensigt er at træde uden for den kendte verden og etablere noget, menneskene ikke straks kender betegnelserne for.? Derfor var han i reglen tavs om sin kunst, idet han overlader resten til den enkeltes indlevelsesevne og fortolkning. Mogens Andersen har lagt stor vægt på balancen i billedet. Man vil også straks bemærke det dybdeperspektiv, han formår at få frem. Maleriet peger i retning af det mystiske, en tilkendegivelse af, at sandheden om verden er mere end det, vi opfatter med vore sanser og intellekt. Det er den sammenhæng, mennesket er sat ind i og den sandhed, evangeliet forkyndes i.

Jerusalemskorset

Daværende biskop Herluf Eriksen ønskede et tydeligt og fast kristent symbol, som altid vil være synligt ved enhver brug af kirkerummet. Derfor blev grafikeren Erik Ellegaard Frederiksen bedt om et forslag til et korssymbol over alteret. Mogens Andersen godkendte over for byggeudvalget, at det store tredimensionelle Jerusalemskors blev ophængt foran korvæggene. Korset går videre end Mogens Andersens udsmykning: Guds virkelighed møder os ganske særligt gennem Kristi kors og det deraf følgende evangelium, som skal spredes til jordens ?fire hjørner?, angivet ved de fire hjørnekors i jerusalemskorset. Lysestagerne på alterbordet er ligeledes tegnet af Erik Ellegaard Frederiksen.

Orgelet

Orgelet er på 18 stemmer, 2 manualer og pedal, og bygget af P. Bruhn & Søn. Kirkens arkitekt har tegnet orgelet. Det er et velklingende instrument, som også anvendes til koncerter. Orgelet er helt igennem håndværk, specielt fremstillet til dette kirkerum. Orgelhusene er udført i mahogni, der er malet, piberne fremstillet af tin/bly/kobber og træ, og tangenterne belagt med elfenben på undertangenterne og ibenholt på overtangenterne. Orgelet har en blød klang og rummer også solostemmer, heriblandt rørstemmerne Krumhorn 8', Obo 8' og Fagot 16' i pedal. Kirkens orgel har i alt 1072 piber.

Altersølvet

Den alterkalk og disk, der anvendes, blev indkøbt 1976 til de kirkelige handlinger i FDF-huset. I 1991 har en anonym giver skænket kirken en oblatæske samt en vinkande. Alle dele er i lueforgyldt sterlingsølv og fremstillet på guldsmed Bent Exners værksted.

Messehagel

Kirken har én messehagel. Den er designet og vævet af tekstilkunstneren Grethe Sørensen i 1991. Farven er valgt ud fra rummets farver. Messehagelen er vævet i uld og silke med guldtråd til mønstringen. På ryggen er et stort latinsk kors samt en cirkel, som er symbol på det åndelige og det uendelige. På messehagelens forside er der et kvadrat, som står på spidsen ? Guds øje.        

Klokkestabelen

Klokkestabelen er en foræring fra Hans Egedes Kirke i Aalborg. Den blev allerede i 1985 stillet op på sin nuværende plads ? altså 4 år før kirken blev bygget. Klokken er skænket af en anonym giver og taget i brug 6. oktober 1985. Den er 90 cm i diameter og vejer 480 kg. Klokken er fremstillet i Holland af firmaet Petit og Fritsen. Menighedsrådet udskrev en konkurrence om indskrift på klokken. Ud af 141 forslag blev følgende indskrift valgt: ?Stands og hør: Her er dør til den sande glæde? fra 3. vers i Paul Gerhardts julesalme ?Hjerte, løft din glædes vinger?.              

Kirkegården

Kirkegården er anlagt i arealet syd for kirkens forplads efter landskabsarkitekt MDL Torben Schönherrs ide og oplæg. Den blev indviet i 1992 og dele af kirkegården er langt an som skovkirkegård beplantet med egetræer. Torben Schönherr har taget udgangspunkt i formen af en galakses spiraltåge, i dette tilfælde Mælkevejen, som udtryk for det guddommelige. Galaksesymbolet findes også på jerndækslet i centrum af parkeringspladsen. Skulpturen, der er placeret i midten af kirkegården, er fremstillet af kunstneren Erik Heide. I stenen er hugget et ligesidet kors, og det lys, der ses gennem korset, symboliserer forkyndelsen.

Præsteboligen er placeret øst for kirken og tegnet af kirkens arkitekt. Boligen er taget i brug i 1992.

Graverhuset blev bygget i 2000. Årstidernes Arkitekter har stået for byggeriet.